Author Archives: admin

Konference-oplæg og omtale i Svensk Farmaci

I efteråret 2021 deltog Marianne Møller med et mundtligt oplæg om sine PhD. resultater på den svenske konference, Pharmaceutical Care in the Outpatient Setting, arrangeret af svenske forskere og kliniske farmaceuter fra Kalmar Region og Göteborg Universitet. Oplægget “The role of medicines information in long-term medication courses – Impact on patient safety and quality” medførte interesse for en workshop om patient information og patient-typer, som Marianne har beskæftiget sig med under sit Ph.D. forløb på Syddansk Universitet. Denne workshop blev afholdt i november 2021 med titlen “One size doesn’t fit every patient – but maybe every fourth?” Endnu engang arrangeret sammen med de svenske forskere og kliniske farmaceuter.

Den svenske konference blev siden omtalt i Tidsskriftet “Svensk Farmaci” med følgende artikel om, hvordan farmaceuter kan bidrage til en patientcentreret tilgang i sundhedsvæsenet (“Patientens perspektiv lika viktigt som vår kunskap”). Læs artiklen her:

“Patientens perspektiv lika viktigt som vår kunskap”

New Ph.D. on patients’ contributions to the quality of long-term medication use

En ny Ph.D. afhandling, ved cand. pharm., MPK, Marianne Møller, Medicinsk Dialog har set dagens lys. Afhandlingen viser, at patienter selv er med til at skabe patientsikkerhed og kvalitet af deres medicinske behandling gennem den måde, de søger og bruger information om medicin på. Kroniske medicinbrugere har de bedste muligheder for at styre deres medicinering, hvis de får information om medicin på flere måder.

Mariannes’ Ph.D. består af en videnskabelig afhandling samt tre viden skabelige artikler. Se mere på linket fra Syddansk Universitet her – og følg med her på Medicinsk-dialog.dk, BPNO og i andre medier.

Forskning i brug af lægemidler (bog)

Ny fagbog om forskning i lægemiddelanvendelse 

Forlaget Wiley Blackwell har udgivet en ny gedigen fagbog om forskning i den tværfaglige disciplin, forskning i anvendelse af lægemidler. Bogenst titel er: “Drug Utilization Research – Methods and Applications”.

Af de ca. 100 forfattere og redaktører fra hele verden er ti danske farmaceuter, kliniske farmakologer og andre forskere. Bogen giver et stort overblik over forsknings-områder og metoder, og opfordrer fremtidens forskere i lægemiddelanvendelse til at sætte endnu mere fokus på patienten både som partner i – og objekt – for forskningen.

Læs min omtale af bogen i Pharma nr. 8, her:
https://www.yumpu.com/da/document/view/55976887/pharma-nr-8-2016 (gå til side 31-32)

Marianne Møller
Medicinsk-dialog.dk

Marianne Møller

Patienten som partner (bog)

Patienten som partner – en nødvendig idé med ringe plads

Mange patienter oplever stadig manglende sammenhæng og dårlig kommunikation, når de bevæger sig gennem sundhedsvæsenet. En ny bog af økonom Erik Riiskjær, der gennem flere år har analyseret data fra patient-tilfredsheds-undersøgelser, ser på patientens rolle og kommer med forslag til, hvordan patienten som partner i stedet kan blive “en synlig idé med god plads” i stedet for det modsatte.

Jeg har anmeldt bogen – se hele anmeldelsen her.

Marianne Møller
Cand. pharm., Master i Professionel Kommunikation
Medicinsk Dialog

Marianne Møller

Anmeldelse af ny kritisk bog om medicin

I Europa og USA er lægemidler den tredjehyppigste dødsårsag næstefter hjertesygdomme og kræft“. Sådan indleder Cochrane-professor og dr.med. Peter Gøtzsche sin nye medicinal-kritiske bog “Dødelig medicin og organiseret kriminalitet – Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet“.

Jeg har anmeldt bogen til Videnskab.dk, da jeg synes emnet – trods den hårde retorik – er vigtigt at debattere. Både af patientsikkerheds-mæssige og økonomiske grunde er det i alles interesse med uvildige vurderinger af, og information om, medicin. For nogle år siden udkom journalist Nina Vinther Andersens interessante bog “Vores piller”, der for første gang på danske boghylder satte seriøst fokus på betændte områder mellem medicinalindustrien, forskningen, lægerne og patienterne. Og nu er det så overlæge Peter Gøtsche, omend med en noget skrappere tone og stil, der prøver at få debatten igang om magt, penge og indflydelse i sektoren.

Man kan bestemt diskutere, om tonen i den nye bog er måden at gøre det på. Men måske trænger området til det, for at lande et sundere sted? Døm selv ved at læse den eller start med at læse anmeldelsen her: http://videnskab.dk/krop-sundhed/peter-gotzsches-nye-bog-big-pharma-big-crime

Og også godt nytår – og klik gerne her

Marianne Møller,
Cand. pharm., medicinsk rådgiver
Medicinsk Dialog

SONY DSC

Patientsikkerhed og brugerinddragelse

Patienter og pårørendes rolle i sundhedssektoren er for tiden til stor debat. Man taler om at inddrage patenter mere i deres egen behandling. Og om, at patientsikkerheden kan øges, ved at sundheds-personale deler viden med patienterne.

Den farmaceutiske grunduddannelse har i mere end 20 år haft brugerinddragelse på skemaet – men alligevel er det sygeplejersker og læger, der præger billedet til konferencer og møder om emnet.

Bladet Pharma har nu – med to artikler i foråret 2013 – sat fokus på emnet. Den ene er netop udkommet i nr. 5 (maj 2013) med titlen Patientsikkerhedskonferencen 2013: Placér plejer på linned-depotet“.

Tidligere på året udkom artiklen “Intet om os – uden os” (Pharma nr. 1, 2013), der handler om brugerinddragelse.

Medicinsk Dialog fortsætter med at følge, og skrive om, debatten om brugerinddragelse i sundhedssektoren. Ikke mindst på det medicinske område. Giv din kollega et praj, og få hende/ham med på min mail-liste, så de kan følge med fremover. Man tilmelder sig listen fra forsiden.

Med venlig hilsen
Marianne Møller
Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation
marianne@medicinsk-dialog.dk

Marianne Møller

 

 

 

Medicinsk Dialog lancerer sin hjemmeside

Endelig oprandt dagen, hvor jeg kan præsentere “Medicinsk Dialog” på en ny hjemmeside.
Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet – med både små og større formidlings og kommunikations-opgaver om medicin og sundhed.

Nu håber jeg, at du vil læse om mine produkter, anbefale mig i dit netværk, og også følge virksomheden og de kommende nyheder ved at tilmelde dig på blog’en her til højre. Der bliver ikke tale om daglige spam-mails, men kun en kort besked, når jeg lægger nye artikler, referencer eller lign. på siden (NB der skal komme en bekræftelsesmail ved tilmelding).

God fornøjelse!

Mange hilsner
Marianne Møller
Farmaceut
Master i Professionel Kommunikation

Marianne Møller